Dolce Dicte – lidt om livet.
Dolce flyttede ind hos os i januar 2005 og blev derved en del af en stor flok bestående af to drenge, to voksne, to katte og Cæsar hendes to år ældre lapphunde bror, samt vores mormor som meget tit bor hos os i flere dage ad gangen og således også var Dolce’s mormor da hun kom til os.
Dolce gav Cæsar hans andet hvalpeliv, med en moden hunds erfaring, hvilket var godt for ham og lærte Dolce meget om det at være hund i vores familie.
Selv om det var vinter med både frost og sne, så startede vi på hvalpetræning for hvalpe under 3 mdr. da Dolce var 9 uger. Vi gik hos Lone Greva som er både hunde-og menneskepsykolog – en meget god kombination, når det er hunden der er i centrum, men mennesket der skal lære det meste.
Vi har gået til træning hos Lone med Cæsar og en hund vi havde før ham, så vi vidste, hvad vi gik ind til og fik det til fulde opfyldt.
Dolce elskede at være ”i skole” sammen med de andre hvalpe og på hendes hold var de ca. 10 hvalpe i alt, megen af tiden gik med at lege med de andre hvalpe for der er grænser for hvad små hvalpe kan holde til i sneen. Blot ikke Dolce for som en ægte Finsk Lapphund så elsker hun sne – jo mere jo bedre.
Allerede anden gang i skole viste Dolce helt tydeligt sit fantastiske væsen – hendes helt særlige evne til at rumme andre hunde og gøre dem trygge – så hun blev udvalgt til at være ”terapi hund”, hvilket i praksis betød, at hun var den hvalp der kunne være sammen med alle og hjælpe de lidt mere sky hvalpe ind i flokkens leg.
Når en hvalp havde brug for lidt hjælp for at finde sin vej i flokken, blev den sammen med Dolce lukket ind på et område for sig selv, selvfølgelig overvåget af både ejere og træner og når hvalpen var tryg ved legen og samværet via Dolce, så kom der flere hvalpe til.
Dette gentog sig næsten hver gang vi var i den første hvalpeskole, til stor glæde for alle.
Efter denne babyskole valgte vi at gå til rigtig hvalpetræning, for at Dolce kunne lære at lære sammen med andre hvalpe. Da det ikke var længe siden, at jeg havde gået til hvalpetræning med Cæsar, så var det udelukkende for at vi kunne træne uden at han blev misundelig – som han gjorde når Dolce og jeg trænede og han måtte kigge på. Også her blev Dolce brugt som ”terapihund” – Lone kendte hende jo – og både hvalpe og unghunde har haft glæde af Dolce’s rummelighed og evne til at hjælpe.
Den bedste træning fik Dolce dog fra Cæsar, ved hele tiden at holde øje med hvordan ”vi gør hos os”.
Han ”lærte” hende at gå i snor, komme når der blev kaldt, vente til der bliver sagt ”vær-så-god” selv om foderskålen stod på gulvet. Siden hen lærte han hende at søge efter foder, som er den måde de spiser alle deres måltider på i dag.
Han lærte hende også at trave ved siden af cyklen, så de kan løbe sammen.
Alt i alt så har han som et godt forbillede lært hende meget af det hun kan – muligvis har min daglige ros når de gør noget rigtigt også haft en vis indflydelse. Vores hunde får megen ros hver eneste dag, på den måde har vi fået to meget omgængelige hunde, der kan komme med overalt.
Cæsar og Dolce på arbejde:
Det med at kunne komme med overalt, har haft den helt særlige betydning, at de sommetider kommer med Klaus på arbejde. Klaus er forstander på en skole for unge og voksne udviklingshæmmede og når det ellers passer ind i hans arbejde, så er hundene med som skolehunde. Det betyder, at mens eleverne har undervisning, så har hundene fri og ligger og slapper af, men når eleverne har frikvarter eller andre pauser, så er hundene på arbejde. De bliver gået tur med, både inde og ude, de giver og får kontakt, nærvær og kærlighed, på en måde som giver mange af eleverne en helt særlig oplevelse af både kontakt, men også af at kunne tage og have ansvar for et dyr.
For eksempel fandt en af lærerne ud af at en kvindelig elev ofte var sulten de dage hvor hundene havde været på arbejde – og gæt hvorfor? Hun delte selvfølgelig sin madpakke med sin bedste ven. Det er nu blevet til at hun altid har lidt hundekiks i tasken, som hun kan give sin bedste ven. For at bringe lidt alvorlig læring ind i de dage, hvor hundene er på arbejde så skal de elever som ønsker at gå med en af hundene selv tage ansvar for at få sig skrevet op / krydset af på det tidspunkt hvor han eller hun ønsker at have ”hundevagten”.
Efter en dag på arbejde er begge hunde meget trætte, for det er hårdt selv en ”terapi lapphund” at være i god og ansvarlig kontakt med mange fremmede mennesker. Bliver en af dem trætte på arbejde, så går de blot væk fra fællesskabet og ind på kontoret hvor de har en kurv.
Cæsar og Dolce lever uadskilleligt i hverdagen, spiser, sover, leger og er sammen hele tiden, for at sikre at de også kan fungere uden hinanden, så sikrer vi jævnligt at de får oplevelser hver for sig for eksempel kan den ene komme med på besøg, mens den anden bliver hjemme. På den måde hjælper vi dem til både at være singlehunde og flokhunde, hvilket fungerer rigtig godt.
Da Dolce skulle have hvalpe var vi meget spændt på hvordan Cæsar ville reagere, for jo længere hen i graviditeten Dolce kom jo mere indadvendt blev hun – og jo mindre ville hun lege med Cæsar, hun ville godt putte sammen med ham – men det var også det.
Da hvalpene kom, var Cæsar meget nysgerrig, men kom han for tæt på så fik han klar besked fra Dolce, hun holdt sin helt egen sikkerhedszone – værdigt, men bestemt. Det er ikke let at være store bror og så pludselig få en så bestemt lillesøster.
Efter nogle dage måtte han godt snuse til hvalpene, men heller ikke mere.
Da hvalpene kom ud af fødekassen efter 3 uger – så blev der liv og glade dage, så meget at selv Cæsar synes det kunne være nok, så nu var det pludselig ham der sagde fra venligt men bestemt, når hvalpene ville bruge ham som klatrebjerg. Her viste Dolce sine gode evner som konfliktmægler, ved blot at gå imellem Cæsar og hvalpene og nogen gange bare hen i nærheden af dem, så vidste alle hvad hun mente og roen var genoprettet. Det samme har hun gjort når hvis en af hvalpene var for voldsom ved en af de andre. Den sidste uges tid har hund lært hvalpene nye hundelege, ved at tage dem alle sammen med ned på græsset og så lade som om hun ikke var en voksen hundemor, men en sjov legetante. Så kunne de alle være lige så voldsomme som de ville, for en stor hundemor tager ingen skade, men kan regulere legen og adfærden via sit eget eksempel, som hun har gjort med så mange andre hunde inden hvalpene.
Om to dage flytter hvalpe hjem til deres egne menneske familier, vi kommer alle til at savne dem, men vi ved, at vi sender gode, nysgerrige, trygge og velafbalancerede hvalpe ude i den store verden.
Hvalpe der kan være sig selv og i flok, der kan søge deres egen mad og dele med andre. Hvalpe der vil kunne give liv og glade dage til deres nye familier.
Og mon ikke Dolce og Cæsar finder deres gamle bror og søster rytme igen, når nu der ikke er nogle der hele tiden tager scenen.
24. juni 2008